Lizza Low Carb Pasta

Jeg blev anbefalet dette produkt i en Facebook-gruppe, det skulle smage næsten præcis som almindelig pasta, og have stort set samme konsistens.

Det kan jeg ligeså godt sige med det samme, det passer simpelthen ikke. Smagen er melet og kunstig og jeg kan virkelig ikke forestille mig at det kan bruges som andet end fyld i en gryderet … fyld til 30kr for 250g.

Jeg prøvede det både med smør og salt, og med en god sovs – og selv om jeg laver sovs der smager godt igennem, så kunne jeg stadig smage den ubehagelige pap-agtige smag. Det er med andre ord ikke noget jeg kommer til at købe igen :-/