Marinerede æg

Ingedienser:

  • 3 spsk vand
  • 3 spsk soja
  • 3 spsk fish sauce
  • 2 fed hvidløg
  • 2-3 cm ingefør
  • 3 æg

Fyld vand i en lille gryde så det lige præcis passer med at det kan dække æggene. Sat vandet på komfuret til det koger, skrug ned på middelvarme og læg forsigtigt æggene i vandet, og lad det simre i præcis 6 minutter.

Hæld koldt vand over æggene, og lad dem køle et par minutter. Pil herefter æggene forsigtigt og læg dem i en plastikpose med vand, soja, fishsauce og den knuste ingefær og hvidløg.

Herefter lukker du posen og lægger den i køleskabet i 4-12 timer.

Suppe og steak

Ingredienser:

  • 200g rib-eye
  • 100g nudler
  • fishsauce
  • soya
  • oksefond
  • forårsløg
  • ingefær
  • chili
  • hvidløg

Steg bøffen som du vil have den, jeg foretrækker medium-rare, bland oksefond op med cirka en halv liter vand, tilsæt 4 spsk soya, 1 spsk fissauce ( evt. prøv med 1 spsk misopasta ).

Hak hvidløg, chili og ingefær fint og tilset det – lad det simre i 10-15 minutter, smag det til, hvis det er for stærkt kan du tynde op med ekstra vand.

Når der er 5 minutter tilsætter du nudlerne, og lader dem simre med de sidste 5 minutter. Fordel herefter suppe og nudler i to skåle, skær bøffen i fine skiver og anret – snit forårsløget fint og drys over.

Det marinerede æg deles forsigtigt i to, placeres på en ske og nedsænkes i suppen hvor suppen får lov at opvarme det igen. Drys groftkværnet peber over æggene, 2 halve til hver portion.