Karma startede egentlig i gågaden i Herning, og jeg har været derinde et par gange og egentlig kun haft rigtig gode oplevelser, derfor så jeg frem til at prøve restauranten i centeret.
Den ligger hyggeligt i et hjørne af centeret med mange gæster, jeg stilte mig ved indgangen og ventede på at blive seated, jeg fik et bord i hjørnet og bestilte straks en cola og tog mig god tid med menukortet.
Efter cirka 10 minutters nærlæsning af menukortet, lagde jeg det fra mig, pænt foldet sammen på bordet og ventede på en tjener, men der skete ikke rigtigt noget. Det var først da jeg prikkede til en afryder der kom forbi at jeg fik lov at bestille.
Jeg bestile en lakse-capachio til forret og en steak “fra grillen” med gorgonzola og svampe sovs, jeg bestilte ekstra sovs fordi min erfaring siger mig at den slags spisesteder slet ikke giver nok sovs til min smag.
Tjeneren spurgte mig hvordan min “stiiiik” skulle steges, og blev allerede der lidt skuffet, min erfaring er at steder hvor tjeneren ikke kan finde ud af at udtale madens navn kan kokken som regel heller ikke finde ud af at tilberede den. Jeg bad om medium-rare og forsøgte med et smil og en henskudt bemærkning at påpege hans talefejl, han tog det hverken ilde op eller tog det til sig.
Der gik ikke mange minutter før forretten var klar, der lå en smule slatten iceberg i bunden af en dyb tallerken, en lille skål med pesto i midten og 4 lakseruller sirligt anrettet rundt om skålen.
Det så ikke videre appetitligt ud, laksen viste sig at være sej og senest, den gled dog ned – hvis man vel og mærke skar den i meget små stykker og spise det sammen med pestoen.
Jeg var nået cirka halvvejs igennem laksen da tjeneren kom anstigende med hovedretten, jeg kiggede op på tjeneren med et stykke laks på gaflen – helt paff – altså jeg har tit oplevet at måtte vente på hovedretten, det kan i sig selv være irriterende. Mén at den kommer midt i forretten, det har jeg aldrig oplevet før.
Meget høfligt forklarede jeg ham at jeg gerne ville spise min forret inden jeg fik hovedretten, og det undskyldte han da også, og så skyndte jeg mig at spørge om det så betød at jeg fik den samme bøf kold og kedelig om 15 minutter, og det forsikrede han mig om ikke kom til at ske.
Sovsen var smagsløs og alt for tynd, den kunne sagtens have været solgt som cremet suppe, hvis den fik et ordentligt skud salt kunne den til nød fungere. De friturestegte kartoffelbåde var dejligt sprøde, kokken havde desværre glemt at salte dem, men sammen med den saltede champingon-gorgonzola-sovs sagte det faktisk hel anstændigt.
Min forudsigelse om kokkens evner holdt desværre stik, min “stiiik” havde fået alt for meget, den var tættere på well-done end medium, sovsen gjorde den spiselig. Jeg var sulten så jeg valgte ikke at klage, men spiste bare min skosål med gorgonzola suppe.
Gorgonzola sovs er svært, jeg ved det godt, men hvis ikke man mestrer det må man erkende det og tage det af menukortet. Jeg har en kammerat der laver en perfekt Gorgonzola sovs, jeg syntes Karme skulle hyre ham, og få trænet deres kokke i at gøre det rigtigt.
Prikken over I’et kom til sidst da tjeneren valgte at lade mit beskidte bestik stå på bordet i 45 minutter, jeg havde noget arbejde med som jeg sad med, jeg havde egentlig lyst til desert men det blev ikke tilbud og selv da tjeneren efter 45 minutter hentede mit beskidte bestik blev jeg ikke spurgt om jeg var interesseret i hverken kaffe eller desert.
Jeg fortsatte med arbejdet og efter yderligere en halv time kom der en forvirret tjener og sagde “Øhh … skal du bruge mere?”, hvortil jeg svarede at for 3 kvarter siden havde jeg faktisk lyst til desert men nu ville jeg faktisk gerne have en regning og komme hjem.
Der går nok lidt tid før jeg skal på Cafe Karma igen.