- 1 Cedar planke
- 2 store koteleter med skaft (ben)
- 300ml olivenolie
- papria, salt og peber
- En gasgrill med låg
- En pensel
- Et grill thermometer
- En spray-/forstøverflaske mad vand
Du kan i princippet godt undvære planken, den giver lidt ekstra smag, den giver lidt mere saft og kraft smagsoplevelsen. Mén du kan sagtens følge opskriften uden planken, det bliver også udemærket.
Start igår, med at lægge cedar planken i vand, den skal helst have lagt der i et døgn. Men hvis du er lidt i bekneb med tiden kan 1-2 timer også gå an. Tænd grillen og lad den opbygge en pæn mængde varme, gerne en 4-5 minutter for fuldt blus med lukket låg, brug evt. tiden på at forberede marinaden.
Hæld 2 spiseskefulde salt, 1 peber og 1 paprika i et glas, tilsæt olien og rør rundt. Jeg har sådan et glas med indbygget pensel, det er meget betryggende ude på terassen at der ikke kommer dyr og andet skidt i marinaden. Læg nu den våde cedar-planke på grillen, hold øje med hvornår den begynder at knage så er det tid til at vende planken, planken skal have en 5-10 minutter så den begynder at ryge, hold øje med om der går ild i planken, hvis der gør det bruger du sprayflasken til at slukke det med.
Når der er godt gang i røgen lægger du koteletterne på grillen, stege thermometeret skal side i den tykkeste. De skal have cirka et minut, så roterer du dem 90grader, for at give dem det flotte grillmønster, sørg for jævnligt at pensle dem med mere marinade, de må på intet tidspunkt tørre ind. Husk siderne. Sørg for at flytte dem hen et nyt sted på grillen når du roterer dem. Efter et minut vender du dem om, og efter yderligere et minut roterer du dem 90 grader igen.
Nu skulle de gerne have en tilpas stegeskorpe, og temperaturen må helst ikke være over 40 grader!
Sluk nu for den store brænder, så grillen laver så lidt varme som muligt. Brædtet pensles med et tykt lag af marinaden, og så lægger du kødet op på brædtet og lukker låget.
Nu skal du så vente til temperaturen når 64 grader, herefter skal kødet af og må gerne hvile et par minutter under klæde før det serveres.