Ingredienser:

  • 600g svinemørbrad
  • 70g tomatpure
  • 4 hele løg
  • 4 store gullerødder
  • 3 stængler bladselleri
  • 1/4 knoldselleri
  • Frisk timian
  • 1 boulionterning
  • 1 (limfjords) porter

Mørbraden skæres fri for de værste sener og fedt, og skæres i små mundrette stykker. Disse krydres med rigelig salt og peber, hvorefter de brunes i en gryde med olivenolie, når de har fået godt med farve skrues blusset ned omkring 1/3. Herefter snittes grønsagerne i grove stykker og tilsættes ligeledes, sammen med tomatpuré, 1 boulionterning et par friske timianblade og hele øllen. Det skal nu stå og simre en time mens væden reducerer ind.

Ovenstående smagte udemærket (dog kom jeg 2 boulionterninger i, og det gav retten en noget salt smag – derfor har jeg rettet til én i opskriften), efter at have spist en portion af det prøvede jeg at hælde fløde i resten og lade det simre lidt videre og det gjorde det til en helt anden ret – men det smagte stadig godt og det kompenserede lidt for den salte smag.

Dog var kødet ikke falde-fra-hinanden-mørt … de opskrifter jeg har set rundt omkring, har givet kødet en halv til halvanden time mere end jeg selv har gjort. Men da der var gået en time var alt væden væk og jeg var nødt til enten at tage det af eller hælde mere væde ved. Næste gang jeg laver det vil jeg prøve at finde en metode så jeg kan have stående i 1.5 – 2 timer istedet. Forslag modtages gerne 🙂