Etisk råd foreslår at man lægger afgift på oksekød (1) for at få folk til at spare på det. Men det er en helt forkert vej at gå, problemet er ikke oksekød, problemet er rovdrift på landbruget. Det kommer af at vi vil have mere og mere billigt kød, det resulterer i en industri der producerer kød på samlebånd med GMO behandlet antibiotikabefængt foder.

En afgift vil betyde at folk i højere grad køber det billige oksekød fremfor at købe det gode oksekød, her snakker vi om fritgående, græsfodret økologisk kvæg fra traditionelle landbrug … det er den slags kvæg der _ikke_ belaster miliøet på samme måde fordi bonden ikke kan lave mere kvæg end han har landbrugsarealer til. Det giver sundere (2) og mere miljørigtigt kød.

En afgift vil altså promovere dyremishandling og stordrift, og dermed producere billigere og dårligere kød. Den kunstige prisstigning vil altså skade både dyrene, kunderne og landmændende.

Den eneste langtidsholdbare løsning er at forbyde rovdrift på miljøet og etablere en bæredygtig produktion af kvæg der kan holde til at gå ude i vores klima (3) hele tiden, som lever af græs og hvad de ellers kan finde i naturen og som suppleres med hø, ensilage og andet naturligt foder om vinteren.

Resultatet vil være færre køer, dyrere men bedre kød, folk vil helt automatisk spise mindre kød – og det kød de så spiser vil være af en bedre kvalitet.

Hvor svært kan det være? Politikere: Sæt igang!

  1. Etisk råd: http://mad.tv2.dk/2016-04-25-etisk-raad-foreslaar-forbrugerne-skal-betale-afgift-paa-oksekoed
  2. Sundheden af mejeriprodukter fra græsfodrede kør: https://authoritynutrition.com/grass-fed-butter-superfood-for-the-heart/
  3. https://da.wikipedia.org/wiki/Skotsk_Højlandskvgg