Vi har et par leverandører i DK der fører græsfodret kød, men Jelling Naturkød er en af de få der sælger direkte til private. Men lad mig sige det med det samme, jeg er ikke ovenud begejstret. Jeg startede med at kontakte kundeservice, og fik fat i en dame der i kraft af sin titel som “Marketingschef” forsøgte at belære mig om fedtprocent i kødet – og lovpriste deres fedtfattige varianter.

Så stod jeg lidt der, hvis hun som leverandør af græsfodret oksekød sider og fører dunder tale over fedt … så har hun jo overhovedet ikke sat sig ind i hvad hun sælger, hvor meget at det hun ellers siger til mig er så bullshit? Jeg forsøgte at teste hende lidt og komme med et par spørgsmål – og hun dumpede big time.

Heldigvis var det internationalt anerkendte leverandører hun brugte – så dem kunne jeg jo tjekke op på, og det gjorde jeg så og bestilte 2kg Black Angus Oksefilet som vi selv skulle udskære og 8 stks John stone / Donald Russel Steaks som var pakket i portionspakninger af 2 stks.

Kødet kom meget overraskende til tiden, midt om natten. Det var jeg lidt imponeret over, pakket ind i en flot kasse:

ko

Der var selvfølgelig også flamenco og fryseposer i alle kunstens regler, kødet var solidt frosset da jeg pakkede det ud (og på det tidspunkt havde det nok stået foran døren i 4-5 timer), det kød vi selv skulle udskære smagte udemærket – men hele processen med selv at udskære det ødelagde meget for mig – kødet kan ikke gen-fryses og jeg er nødt til at tø det op for at skære det ud … så der skulle konsumeres 2kg kød på et par dage … det klarede vi selvfølgelig også, men jeg vil gerne selv bestemme hvornår mit kød skal spises.

Så her igår tog jeg en af de vacum-pakninger med 2 færdigt udskårne steaks op af lagde den i køleskabet, her til morges skar jeg pakken op og lagde den ene bøf på en tallerken i køleskabet, og den anden fik en hurtig tur på grillen:

steak

Og hold da op hvor smagte den godt, den var mør, saftig og havde den helt rigtige grass-fed-smag. Vi er bestemt på MASH-Niveau og den bøf i køleskabet der blev gemt til aftensmad var faktisk endnu bedre, og jeg gjorde mig ikke engang umage. Næste gang får kødet lov at hvile rigtigt, og får lige et touch olivenolie.

Anyway, konklusionen er at Jelling Naturkød importere noget hammergodt kød og de har styr på logistikken ifht. at få det leveret ud til dig … men de har ikke den fjerneste ide om hvad de sælger, og jeg vil ikke anbefale jer at tage noget der kommer fra deres mund seriøst før i har bekræftet det fra trediepart. Jeg fortsætter med at handle hos dem fordi mit eneste andet valg er at finde en slagter der forhandler Kildegården, for jer der kommer fra andre dele af landet vil jeg anbefale det istedet – send evt. en mail til Kildegården og bed om adressen på nærmeste forhandler, de er mega søde 🙂