Jeg har været medlem af JCI siden godt 2008 og jeg må indrømme at der godtnok var nogen fede fester … men det er altså også det, selvhøjtideligheden bliver hurtigt kvalmende og nu har jeg prøvet 3 afdelinger hvoraf de 2 af dem viste sig at være nogen klaphatte. Jeg vil godt understrege at jeg igennem JCI har mødt enkeltpersoner som jeg virkelig respekterer og som jeg syntes er vildt dygtige, men som organisation er det imo. til at lukke op og skide i.

Oprindeligt var jeg med for at gavne min forretning, men efter 5 års medlemskab har jeg ikke fået en eneste ordre igennem JCI, derudover blev jeg smidt ud på gråt papir, uden mulighed for at forklare mig eller uden nogen som helst mulighed for appel. Det skyldtes tilsyneladende at jeg ikke har betalt en regning … en regning som jeg hverken har modtaget eller har modtaget rykkere på. Det er ganske rigtigt at der var “noget om betaling” men jeg var udenbys i en længere periode og havde søgt om overlov fra foreningen og derfor havde jeg ikke undret mig over den udeblivende regning.

Efter jeg borede lidt mere i sagen viste det sig at foreningen havde sidste frist for at betale kontingent til moderforeningen den dag de smed blandt andet mig ud, og eftersom jeg ikke havde betalt den regning jeg ikke havde fået (givet, den kunne være smuttet i posten) var det åbenbart nemmere at stikke mig en plade og påstå at der var sendt en rykker og at ekskluderingen var gyldig jvfr. foreningens vedtægter. Så i realiteten handlede det om at bestyrelsen ikke havde været sit ansvar voksent og forsøgt at indkassere blandt andet mit kontingent i tide.

Personligt havde jeg nok foretrukket at opkald dagen før, jeg var nok blevet utilfreds men jeg havde da sørget for at få overført pengene asap. Istedet bad de mig betale mit kontingent SAMTIDIG med at jeg blev smidt ud …

Afdelingen, JCI København, var efter sigende den mest seriøse og den største afdeling i landet. Og set i bagklogskabens lys så har jeg aldrig rigtig følt mig velkommen, og hele processen har handlet om hvad _jeg_ kan gøre for foreningen, og ikke hvad jeg får ud af det.

Så med andre ord, hvis du overvejer JCI eller Junior Chamber International, så er mit råd til dig at holde dig væk. Det er ikke umagen værd, du får intet ud af det og ender bare med at blive skuffet.