Her idag da jeg skulle til kiropraktor kom jeg ud til min bil og så til min store overraskelse at der manglede en forrude, for jeg var da ret sikker på at den sad i da jeg stillede bilen der iaftes. Det viste sig at der var nogen der af en eller anden besynderlig årsag har set sig berettiget til at ødelægge mine ting, og samme omgang berige sig på min bekostning, personen havde ihvertfald den overbevisning at han havde mere brug for min GPS end jeg selv havde.

Øv også …

Nå men man er da heldigvis forsikret tænkte jeg, endda igennem FDM som er en forbruger organisation de varetager (eller burde ihvertfald) danske bilisters interesse. Så jeg begyndte så småt at glæde mig til den lånebil som forsikringssælgeren fra FDM Forsikring i sin tid havde lovet mig i tilfælde af forsikringsskader. Så jeg tog en stor jakke på og kørte ud til mekanikeren, og gik ind og fortalte hvad der var sket, og så fik jeg at vide at han skulle bruge en henvisning fra min forsikring. Nå ja, det er vel meget rimeligt tænke jeg og ringede til dem. Først kom jeg igennem til glasskade, hun kunne godt hjælpe mig med men jeg skulle lige snakke med en anden afdeling først.

Den anden afdeling ville have mig til at køre hjem og udfylde en rapport på min computer, vente på et svar og så komme tilbage til mekanikeren igen. Jeg spurgte om hun godt var klar over at min bil ikke havde nogen siderude og var fyldt med glasskår? Hvorefter hun begyndte at argumentere for at jeg bare selv skulle betale, for jeg havde jo en høj selvrisiko, og ja jeg var godt klar over at selvrisikoen i tilfælde af indbrud igennem kalechen var på 10.000kr men andre skader var kun på 2.500kr … det var ihvertfald det jeg var blevet lovet i telefonen, men tilsyneladende var den i mellemtiden steget til 5.000kr … javel ja.

Nå men jeg fortalte hende så at de solbriller, gps’en og mit håndfri sæt

Så fortalte jeg så damen fra FDM Forsikring at de solbriller der var blevet stjålet, gps’en, mit håndfrie kit og de ødelagte cd’er … samt reperation af bilen også snildt løb op i mindst det dobbelte. Så fik jeg guhjælpe mig at vide at jeg skulle snakke med en tredie afdeling om det, det var nemlig dækket af min indbo forsikring, og så skulle jeg jo betale en anden selvrisiko der.

Igen kunne jeg jo så hurtigt regne ud af sælgeren fra FDM Forsikring, havde snøret mig, og jeg antog at når FDM sætter sit navn på spil så var der ingen grund til at nærlæse kontrakten. Dumme mig, at stole på at min forbruger-organisations anbefaler. Surt.

Jeg ringede lagde på, og ringede straks direkte til FDMs juridiske afdeling og kom igennem til en utrolig sød og forstående pige der gjorde alt hvad hun kunne for at hjælpe mig selvom hun indrømmede at det var en lidt speciel situation. Der var imidlertid ikke noget at gøre, hvis det forholdt sig sådan at de havde sagt ét i telefonen og noget andet i policen var det (selvfølgelig) det der stod i policen som var gyldigt.

Med andre ord, snøret!

Jeg gik ind til mekanikeren og bestilte en ny siderude for egen regning, ringede efter en kammerat der kunne køre mig hjem og begyndte at gå ham i møde, og til min store underholdelse viste det sig at FDM‘s Jyske hovedkvarter lå 300m længere nede af vejen 🙂