Første skridt hen imod løsningen på et problem er at erkende problemet, og det er det jeg hermed gør. I slutningen af 2011 startede jeg det her projekt og jeg lovede mig selv at holde det hele offentligt, det løfte har jeg desværre ikke holdt. Sagen er nemlig den at jeg har haft et tilbagefald, i foråret blev min mor meget syg og i flere uger svævede hun mellem liv og død (hun klarede sig heldigvis, og er stadig verdens dejligste mor) og det påvirkede os alle sammen rigtig meget.

For mit vedkommende betød det at jeg droppede ud af den skole jeg var startet på, og flyttede til Jylland og boede i en kuffert / hos mine forældre, diæten røg ud af vinduet og alle mine daglige rutiner røg med. Lang historie kort, jeg vejer nu pt – 188 KG – på trods af at jeg faktisk lever semi-lchf, men åbenbart ikke nok for vægttabet går altså for langsomt. Jeg er overbevist om at det er fordi jeg arbejder for meget og sover for lidt, kombineret med en ikke for god diæt.

Jeg har det pisse dårligt med det, endnu en diæt som er fejlet og endnu en kur der er endt ud med en vægtforøgelse istedet for et tab. Det er selvfølgelig ikke diæten skyld, det er mig der ikke har fulgt den. Jeg er igang med at vende mig selv til at holde noget mere fri så jeg kan få dyrket noget motion, det er også godt til at klare tankerne, og i forhold til sidst hvor diæten virkede er den primære forskel at jeg idag spiser mere og rører mig mindre.

Det er dog over de sidste 2 uger lykkedes mig at få smidt stort se alle hurtige kulhydrater/sukker ud af min diæt igen, jeg spiser dressing, ketchup o.l. og det er stort set min eneste sukkerkilde. Jeg starter dagen med en proteinshake og spiser enten lchf burger eller bønner med kylling til middag og aften, en meget sjælden gang imellem (typisk en gang hver 14. dag) tager jeg et par skiver groft rugbrød.

Med andre ord, jeg er tilbage på hesten igen. Min mor klarede den, hvis hun kan klare sige ovenpå en så alvorlig sygdom og genoptræning, og stadig smile og grine imens, så kan jeg fandme også klare det her!

Og så er det vidst på tide med et motiverende indspark fra mig selv anno 2011: