I min søgen efter godt dansk kvalitetsfodret oksekvæg rendte jeg over Horsherred Hereford, som ifl. ejeren selv udelukkende var fodret med græs, pånær en ultralille smule. Så da han ringede i slutningen af April og spurgte om jeg ville ha noget i Maj for nu havde han en ko der skulle slagtes så sagde jeg ja til at aftage 25kg kød primært bestående af udskårne bøffer entrecote, t-bone, ribeye, max et par stege og så ellers hakkefars. Han lovede mig at kødet var i super kvalitet og at det var nemt at have med at gøre, det viste sig at det jeg bestilte var en “Pistoludskæring” til 1.922 kr for 26,7kg.

Jeg fik en kasse kød, betalte kontant, fik en kvittering og så skyndte han sig at gå igen. Da jeg pakkede kassen op var der skåret 8 bøffer ud … de to af bøfferne var på cirka et kg hver, og så var der 6 stykker som indeholdt noget ben. Det første jeg gjorde var at smide de to 1kg’s “bøffer” på grillen med et stegetermometer i.

Resten af kassen indeholdt 10kg oksefars og en masse klumper kød … som jeg nu åbenbart selv skulle igang med at skære ud i bøffer, på trods af at jeg specifikt bad om _bøffer_! Nå men jeg havde trods alt fået en A4 planche med der viste hvilke dele af koen der blev til hvad. Ribeye kommer fra nakken af koen af det stykke som hedder “Marmoreret oksefillet” … den del var ikke med, nå men entrecote bøffer laves af et stykke lidt længere nede … som heller ikke var med … nå Det var så de to stykker jeg specifikt bad om!

Fair nok … jeg ser lyst på tingene, på nuværende tidspunt var køkkenbordet sølet ind i blod … og jeg med, jeg rodede videre og fandt en mørbrad. Fedt! Den blev snittet i skiver … 4 bøffer på cirka 200g hver og så en klump på 100g som jeg lagde i køleskabet istedet for fryseren.

Så var der et stykke tyndsted med med “skind” på et “ben” i … da jeg havde skåret ben og skin fra var der også lige til 5 bøffer, 4 til fryseren og 1 til køleskabet. Tyksteg, culotte og cuvette steg var der også der var yderlår, “klump”, lårtunge og inderlår _ALLE_ udskæringer som iflg. plancen _ikke_ er velegnede til bøffer.  Jeg valgte at forsøge at skære culotten og cuvetten ud som bøffer for det stod der på internettet at man godt kunne.

Fælles for alt kødet er at det _ser_ rigtig godt ud, men jeg syntes det føles sejt og knudret og mange af stykkerne var revet i stykker, men optimismen sejrede og kødet på grillen var ved at nærme sig de 67 grader indeni som plancen sagde det sku være, og igen, det _så_ rigtigt lækkert ud.

Det var så sejt at skære i at mine weber-steak knive, som normalt tager selv den sejeste føtex-bøf med et smil, kom på arbejde. Jeg fik udskåret en bid … og sad og tyggede på den i et par minuter før jeg spyttede det ud, jeg kunne simpelthen ikke tygge det nok til at det var spiseligt.

Jeg prøvede at skære kødet fra den anden vinkel, skære fra et andet sted på bøffen, finde noget mere/mindre stegt kød og generelt gav jeg det virkelig en chance … jeg opgav og prøvede nu istedet at skære køred ud i nogle små stykker og tæve det med en kødhammer og smide det på grillen igen bagefter. Efter et par minutter forsøgte jeg at spise det igen, det var mere mørt nu men der var næsten ingen smag i og det var stadig meget sejt af banket kød at være.

Da jeg havde opgivet bøfferne(som jeg efterhånden er blevet enig med mig selv om nok var halve t-bones) endte jeg med at bestille en pizza fordi jeg var blevet sulten af alt det arbejde.

Næste dag kom min kusine på besøg og vi besluttede os at forsøge at stege det kød jeg havde lagt i køleskabet, blandt andet mørbraden. Jeg syntes selv jeg er godt til at stege kød, jeg kan få et stykke kød fra Bilka til at smage himmelsk. Men det her, efter sigende, højkvalitetskød blev sejt som stålelæder. Oksemørbraden kunne først spises efter den havde fået tæv med kødhammeren og de andre udskæringer blev smidt ud.

Konklusion: Jeg har spildt 2.000kr, købt katten i sækken, blevet taget ved næsen. Derfor: KØB IKKE KØD HOS HANSHERRED HEREFORD /v Jens Thomsen i Skibby. Han lover ting han ikke kan holde, og hans kød er ikke særlig godt, og hvis man spørger ind til det får man undskyldningen: “Jammen jeg kan ikke gøre for slagteren ikke gjorde det ordentligt”.

– Jeg ved ikke med jer, men hvis mine leverandører røvrender mig så det går ud over mine kunder så kan jeg sku ikke spise dem af med at give aben videre.

Det skal lige siges at jeg for en uge siden sendte Hr. Thomsen fra Skibby en email og gjorde ham opmærksom på at jeg var utilfreds, han har end ikke svaret. Derfor dette indlæg.