Anmeldelse af nordens første stenalder restaurant, Palæo

Igår åbnede nordens første stenalder restaurent endelig, 14 dage forsinket, vidst nok på grund af håndværker problemer. Men da besked kom ud at de åbnede var der selvfølgelig ingen tvivl om hvor jeg skulle have aftensmad henne. Jeg var dog ikke helt klar over konceptet, så jeg var lidt i tvivl om man kunne bestille bord og hvordan og hvorledes.

Men der viste sig dog at være væsentligt mere grillbar over konceptet end restaurant, men det gør nu ikke noget, for konceptet handler om hurtig men sund mad. Jeg havde en god veninde med derinde og vi prøvede hver vores ret med en friskpresset/blended juice til.

Jeg fik pasta med kødsovs, dertil fik jeg juice af persille, gul peber og grønt æble. Udover at vores samlede ordre blev leveret i samlesæt, hvor der var cirka 5 minutter mellem først og sidste leverance, så var betjeningen i top og det så ret og professionelt ud. En sjov lille gimmick var at servicen var lavet af træ, dvs. tallerken, gaffel og kniv var af 1-2mm tykt træ.

Pastaen var lavet af forskellige grønsager der var snittet i tynde strimler og kogt, med en lækker tyk kødsovs på og pesto på toppen. Det smagte afsindigt godt, og jeg blev mæt af den relativt lille portion jeg fik.

Jeg så til mens juicen blev tilberedt og der kom de ovennævnte 3 grønsager i, og ingen sukker, sødemidler el. lign. men juicen var sød og velsmagende alligevel, og generelt smagte måltiden fantastisk.

Min veninde fik Meatza (Pizza af kød) med juice af rødbede, gullerod og blåbær. Bunden var lavet af oksekød og belagt med tomater, løg, svampe og persille pesto. Jeg fik lov at smage et lille hjørne og jeg må indrømme at det smagte rigtigt godt, det eneste problem var egentlig at vi sad udenfor og det var koldt.

Men næste gang der er godt vejr skal jeg helt sikkert derind igen, og der er masser af ting på menuen jeg ikke har prøvet endnu, de sælger også forskellige produkter til at tage med hjem og det skal jeg også ind og have kigget på.

Jeg testede ikke mit blodsukker, men jeg har svært ved at forestille mig at noget af det skulle kunne påvirke mit blodsukker negativt. Så jeg vil hermed give min uforbeholdne anbefaling til Palæo i Københavns Torvehaller.

– Nå ja, og så er det her vidst den første offentliggjorte anmeldelse af nordens første stenalder take-away restaurant.