0

Boller i Karry

-

  1. 6 chevapchichi (alm. kødboller eller frikadeller kan også bruges)
  2. en god håndfuld broccoli buketter
  3. 1-2 store løg hakket i fine tern
  4. 1/4 L fløde
  5. 2 æg
  6. Karry, salt, peber og citron

Først steger du kødet så det er sikkert at spise, det afhænger af hvad du har valgt at bruge. Jeg foretrækker chevapchichi fordi de kan købes færdiglavede med godt bid og smag i. Herefter skruer du ned for panden, og så tilsætter du broccoli og løg, lader det simre lidt, så fløde og krydderier. Det skal simre til fløden er kogt godt ind og det har den forventede smag.

Så tager du panden af og lader den køle et par minutter mens du pisker du æg i hånden som du hælder ud over retten og rører det jævnt ind så det tykner retten uden at gøre den klumpet.

Enjoy 😉

0

Ribeyesteak med svampesauce

-

Jeg har længe eksperimenteret med at lave den helt rigtige sauce til mine oksebøffer, og der har resulteret i mange middelmådige og ødelagte saucer. Denne her har jeg forsøgt at lave flere gange, men nu har jeg endelig fået den til at smage rigtigt, med rette konsistens og farve!

  • 2 Rib Eyes a ca. 350g
  • 100 g snittede friske svampe (ikke konserves!)
  • Hvidløgspulver, Soya, Salt og Peber
  • 2-3 spiseskefulde kokosolie
  • Olivenolie og presset citron.
  • 250ml 50% fløde.
  • 1/2 okseboulionterning.

Tag bøfferne ud af køleskabet en halv time før du går igang, tilsæt rigeligt med flagesalt og en god peberblanding og giv kødet en god gang massage, og lad dem herefter stå ved stuetemperatur i en halv time.

Forvarme ovnen på 180 grader, og kom kokosolie i en pande på fuld varme. Der skal være mellem  5 og 10 mm olie på panden og det skal være så varmt at det syder når du lægger bøffen på. Bøffen skal have 2 minutter på hver sider, og herefter giver du dem 6 minutters tid i ovnen. Sæt hele panden ind med olie og det hele. Tag den ud efter der samlet set er gået 8-10 minutter og lad bøfferne hvile under et klæde i 5-10 minutter før der serveres.

Til sovsen tager du en kasserolle over fuldt blus og kommer en lille skvis olivenolie på bunden, cirka 1 spiseskefuld, tilsæt champingon med det samme og drys hvidløgspulver på efter smag. Når de har fået farve skruer du blusset ned på næstlaveste trin og tilsæt fløden under omrøring, rør godt i det mens gryden køler ned. Drys den halve boulion-terning i og kom 3-4 spiseskefulde soya i og et par skvis citron, lad det hele småsimre mens kødet bliver færdig. Sovsen skulle nu gerne tykne og bliver lys-brun i farven.

0

Shakshouka

-


Shakshouka er en mellemøstligt ret og betyder egentlig “sammenblandet ret”, oprindeligt fra Libyen men idag er den populær i det meste af mellemøsten og Nord-Afrika. Men den kan altså også godt spises herhjemme og det fungerer som et super lækkert tilbehør til æggene 🙂
Ingredienser:

  • 2 fintsnittede løg
  • 2 fintsnittede hvidløgsfed
  • 1 fintsnittet peberfrugt
  • 30g tomatpure
  • 5 finthakkede tomater
  • 1 teskefuld spidskommen
  • 2 teskefuld røget paprika
  • chiliflager, salt og peber efter smag

Løgene hakkes fint og brunes i olivenolie ved svag varme i 5-7 minutter, herefter tilsættes hvidløg og peberfrugt og der fortsættes ved smag varme i yderligere 5-7 minutter. Herefter tilsættes tomatpure og de hakkede tomater, hvis du bruger friske tomater så brug en gaffel til at mose tomaterne med mens det simrer, efter 10 minutter bør alle tomaterne være most. Tilsæt herefter krydderier og lad det simre 5 minutter mere.

Tomat-massen skal reducere så meget at du kan forme et hul med skeen der er stabilt nok til at du kan slå et æg ud i det, når du kan det slår du 2 æg ud per person og lægger et låg på og lader det simre videre i 5-10 minutter alt afhængig af hvordan du ønsker ægget skal være.

Drys med frisk krydderurt, jeg brugte timian men purløg og koriander skulle også virke.

0

Hurtig-stuvning med brocoli og oksekød

-


Ingredienser:

  • 300g oksesmåkød
  • 400g brocoli-buketter
  • 5 store løg
  • 1/2 L Fløde
  • 2 boulion-terninger
  • olivenolie
  • sesamfrø
  • engelsk sauce
  • hvidløgspulver, salt, peber

Brun småkødet i olivenolie på en pande krydret med salt, peber, hvidløgssalt og en god spiseskefuld sesamfrø. Når kødet er blevet brunet skruer du ned for det og hælder brocoli buketterne i.

Snit de 5 løg fint og brun dem på i en kasserolle, i en sjat olivenolie, når de har fået farve tilsætter du fløden, de 2 boulion terninger og 10 skvæt engelsk sauce, lad det simre lidt og brug så stavblenderen til at purere løgene med.

Blandt kød og sovs sammen i pande/gryde (afh. af hvor der bedst er plads) og lade det simre en 5-6 minutter.

Drys lidt sesamfrø ved servering.

0

Lam i kokosmælk

-

Det her er faktisk ikke en opskrift, mere en note til mig selv om en opskrift jeg skal arbejde videre med.

  1. 300g lammekød skåret i småstykker, krydret med salt, peber og basilikum.
  2. En dåse kokosmælk og en kvart pakke smør bringes i kog på en pande, lammekødet tilsættes og tilberedes i 10-15 min ved lav varme.
  3. Når kødet er gennemstegt men stadig mørt tages panden af blusset, et æg slåes ud i en kop og mikses godt med en gaffel.
  4. Ægget blandes langsomt i under omrøring så sovsen tyknes en smule. Resultatet bliver en lidt klumpet grålig sovs med tydelige oregano korn i.

Forslag til udvikling:

  1. Måske to æg istedet?
  2. Overvej at jævne med løg?
  3. Tilsæt grøntsager? Ihvertfald løg, men evt. aubergine eller squash?
  4. Prøv med kylling istedet for lam?